Du er her
Hjem > Blog > Bingohaller i Nordjylland

Bingohaller i Nordjylland

Hvis du er ved at blive firkantet i øjnene af at sidde og spille online bingo, så skulle du måske tage at besøge din lokale bingohal og spille live bingo i stedet. Der er nemlig masser af muligheder for at spille hyggelige bingospil rundt omkring i landet.

Det gælder ikke mindst i Nordjylland, hvor du har mulighed for at spille bingo fra Hobro til Frederikshavn. Det kræver blot, at du har lysten og møder op på spilledagene.

Bingo i Hobro

I Hobro kan du spille bingo i støtteforeningen for HIK Bowling. Der spilles hver tirsdag og søndag kl. 18.30, og pladerne, som sælges i fire kategorier, koster mellem 5 og 30 kr. Gevinsterne afhænger af deltagerantallet, men er der spillere nok med, kan du vinde helt op til 600 kr. på en rød plade. Det hele foregår i foreningens lokaler, som du finder i H.I. Biesgade 7 i Hobro.

Bingo i Aalborg

På adressen Lundeborgvej 1 i Aalborg Øst finder du Bankocenter Danmark. Her bliver der spillet bingo hver eneste dag kl. 18.10. Overskuddet fra spillet går til Støtteforeningen Idrætsvenner, som yder støtte til seks idrætsforeninger i Aalborg og omegn.

For at spille med i bingospillet, skal du være medlem af foreningen. Det er til gengæld gratis, og du betaler altså kun for selve spillet. Det kan dog sagtens gå hen og blive en god investering, for spillet er populært, og der dukker gerne mange spillere op. Dermed bliver præmierne også ganske høje.

Der spilles hver aften ikke færre end 27 bingospil, og undervejs afholder foreningen også andre spilaktiviteter, som diverse lotterier og døde duer.

Men selvom Bankocenter Danmark er stort, så er det dog ikke det eneste sted i Aalborg, hvor der spilles bingo. Du har nemlig også mulighed for at spille med, når der spilles bingo i Støtteforeningen “Duppen”, som holder til på Enghavevej 24 i Vejgaard i Aalborg.

I Duppen bliver der spillet bingo hver dag i ugen med undtagelse af onsdag og søndag. Mandag spilles der fra kl. 11 til 21 med en spisepause fra 18 til 18.30, og tirsdag, torsdag, fredag og lørdag spilles der fra 11 til 14.

Medlemsskab af Duppen koster 20 kr. for et kalenderår, og derefter skal der selvfølgelig betales for pladerne, som koster op til 30 kroner. Gevinsterne i Duppen kan nå helt op til 1.500 kr.

Duppen er som nævnt en støtteforening, som hjælper diverse ungdomsprojekter i lokalområdet.

Bingo i Frederikshavn – Nordjylland

Endelig kan du selvfølgelig spille bingo i Frederikshavn. Det foregår i bingohallen i Hobrogade 7, hvor du kan spille bingo næsten hver eneste dag. Ansvaret for arrangementerne går på skift mellem en række af de foreninger, som bliver støttet af bingohallen. Udover bingo, kan du den anden weekend i hver måned tage til kræmmermarked i Frederikshavn bingohal.

Der er med andre ord muligheder nok for at spille bingo i Nordjylland, og der skulle være tilgængelige haller for de fleste nordjyder. Bor du andre steder i landet, kan du læse lidt om de muligheder du har i Københavnsområdet og Aarhusområdet lige her på Bingohaller.dk. Derefter er det bare at suse ned i den lokale bingohal.

God fornøjelse!

Bingohaller i Nordjylland
4 (80%) 4 Stemmer

Top